Forsiden projekter Presserum om plbrake faq kontakt os  


Presserum

Deltagelse ved 2006 European Road Safety Award

PL Brake deltager, som én af de få inviterede, ved dette års European Road Safety Award der arrangeres af International Road Federation (IRF). IRF uddeler hvert år en pris for det mest initiativrige, innovative og gennemarbejdede løsningsforslag til forbedret vejsikkerhed. International Road Federation (IRF) er en unik global platform, der arbejder på at bringe interessegrupper sammen fra både det private samt det offentlige på området vejsikkerhed.

PL Brake deltager på 2006 European Road Safety Award med deres spændende løsning for intelligente vejskilte kaldet RW2.

Udvælgelsen og invitationen til deltagelse ved European Road Safety Award er en udmærkelse i sig selv uanset udfaldet, idet det kun er de mest innovative og realistiske projekter til forbedring af vejsikkerhed i Europa som er inviteret med.

Med deltagelsen sættes der endnu større fokus på det meget omtalte og roste løsningsprojekt RW2, som i al sin beskedenhed vil være med til at spare mange menneskeliv og trafikskader, samt er økonomisk besparende for samfundet efter ganske få år.

Vinderen af den prestigefyldte pris vil blive offentliggjort ved det Internationale IRF Conference afholdt den 14.-16. maj 2007 i Istanbul, Tyrkiet.

Du kan læse mere om IRF og deres bestræbelser for at forbedre vejsikkerheden på www.irfnet.org. Du kan endvidere læse mere om RW2 projektet på www.plbrake.dk, samt høre om dine muligheder for at få indflydelse på fremtidig forbedret sikkerhed på vejene ved kontakt på e-mail direct@plbrake.dk